Krise i Randers Midtby - Symtom på et Failed System ?

Randers byen der handler. Dette er nu snarere blevet til Randers byen der handlede.

Randers Midtby i krise

Siden middelalderen har Randers været en købstad. En købstad var en særlig privilegeret by der havde ret at bedrive næringsliv herunder handel og håndværk i en given region. Selvom denne særlig rettighed forsvandt med kommunalreformen i 1970 var Randers fortsat en populær destination for handel blandt oplandets beboere. Udenfor lokalområdet havde byen ry for at have et særligt stort udvalg af butikker i en hyggelig indre by med en del bygninger helt tilbage fra Middelalderen.

I USA startede man allerede i 1960erne med det nye forretningskoncept shopping mall, hvor man var i stand til at samle et butik mix under et og samme tag og desuden koble shopping sammen med oplevelser som bespisning og underholdning i form af legerum og/eller biograf.

Efter en spæd start i Danmark med nogle mindre centre fra 60erne og 70erne kom der for alvor gang i udviklingen i 90erne hvor planlovgivningen blev ændret for at akkommodere flere og større butikker på samme sted. Af økonomiske og praktiske årsager blev disse nye Storcentre placeret ved udkanten af byen hvor der tidligere typisk mest havde ligget industrikvarterer.

Således også i Randers hvor man siden 1998 har haft Randers Storcenter i Randers Syd i bydelen Paderup tæt på motorvejen E45.

1000 gratis parkeringspladser, lange åbningstider, en anchor store i form af et stort supermarked, mix af mindre specialbutikker alt under samme tag, beliggende tæt ved motorvej, landevej til Silkeborg, landevej til Grenå (Djursland og Mols), et tilstødende område med big box stores som Jysk, Elgiganten , Idemøbler , Power, Plantorama etc. Alt i alt et solidt setup der har vist sig meget effektivt i både en dansk og international kontekst. Et koncept der fungerer utroligt godt i forhold til en befolkning der bor i store villakvarterer og vis primære transport form er bilen.

Man står derfor i en situation med 2 områder for detailhandel i Randers. Midtbyen der siden Middelalderen har været centrum for handlen og den nye opfindelse der via udviklingen i 1960erne kom til i 1990erne nemlig et storcenter i forstaden for forstadsbefolkningen.

Udviklingen siden 1998 har været intet mindre en bemærkelsesværdig. Salget i Randers Midtby er gået tilbage med intet mindre end 800 mio DKK. 800.000.000 DKK. yeap 800 med 6 efterfølgende 0. Storcentret er til gengæld gået frem med 700.000.000 DKK. 700 mio DKK.

100 mio tilbagegang betyder muligvis at noget salg er gået online, andet salg bliver måske foretaget på rejser, og noget salg er muligvis gået til supermarkeder i andre bydele.

Det store spørgsmål der nu melder sig og er det egentligt interessante er HVORFOR ?

Nogen entydig forklaring findes formentlig ikke. En meget stor faktor der indgår i denne udvikling er dog med sikkerhed det offentlige's rolle, altså kommune, region og stat.

Randers Midtby leverer 7 mio DKK til kommunen i parkeringsafgifter hvert år. Plus et ukendt beløb til private parkeringsselskaber og grundejere. Derudover har man forsøgt at gøre Midtbyen mere forgænger venlig ved at inddrage parkeringspladser og omdanne disse til forgænger arealer. Udover at man tjener penge ved parkometer afgifter tjener man også stort på P-bøder. Hvad får det så af konsekvenser ? Ja det betyder logisk nok at der ikke er et level playing field mellem et Storcenter på billig jord i forstaden hvor Kommunen ikke driver klapjagt på de besøgende. Hvor antallet af p-pladser er rigeligt så man aldrig behøver at bekymre sig om hvor man skal parkere. Det er fint med en idealistisk holdning til hvordan en by skal gøres bilfri men det underkender fuldstændigt realiteten nemlig at langt de fleste indbyggere bor i forstaden og at disse transporteres via bilen. Så med mindre man sørger for at de kan transporteres til udkanten af bymidten og kan parkere her ja så mister man denne trafik ved at fjerne parkeringsmuligheder i selve bymidten. Hvordan det skal gøres kan man se i Pontevedra i Galicien i Spanien.

Det næste problem angår planlovgivningen der gør at man i forstaden kan bygge forretninger op til 5000 kvadratmeter mens i midtbyen er grænsen på 3500 m2. Hvad får dette af effekt ? Ja det får den effekt ikke at man beskytter små forretninger i midtbyen mod konkurrence men at man forhindrer de meget vigtige anchor stores i at slå sig ned centralt. Den absolut vigtigste kategori indenfor detailhandlen i det 21. århundrede er forbruger elektronik. Disse forretninger skal bruge plads for at kunne præsentere det omfattende sortiment. Hvad enten det er Best Buy i USA, Media Markt i Tyskland , eller Elgiganten i Danmark og Norge ja så er det store forretninger der ikke blot har et stort salg men som også trækker meget trafik. I Randers Midtby er der ikke længere en eneste forretning der sælger forbruger elektronik. Er det en nødvendighed at denne type af forretning skal ligge i en fjern forstad ? Nej, spørg Vejle, her ligger Elgiganten få meter fra både et center, gågade og andre box stores som Silvan. I Vejle har man således en midtby der trives på trods af at man der også har et center ved udkanten af byen. Forskellen mellem Randers og Vejle ?? RAMMEBETINGELSER  -  med andre ord de forhold som kommunen og andre offentlige myndigheder præsenterer erhvervslivet for.

Det er ikke specielt svært at se hvad der er en effektiv cocktail for detailhandel. Der findes som minimum data for en periode på 50 år hvor man har haft en struktur der minder relativt meget om den nuværende. Det vil sige en struktur hvor de små købmandsforretninger forsvandt til fordel for supermarkeder og hvor kædebutikker overtog de store kategorier fra uafhængige forretninger. Den eneste nye faktor er Internet handlen der siden 00erne har været i stigning. Men som stadigvæk udgør en meget lille del af det samlede detailsalg bortset fra enkelte kategorier som rejser, billetter , computer udstyr mv.

Sjovt nok lukker mange shopping malls i USA samtidigt med at open air shopping centers åbner, en struktur der minder mere om den traditionelle bymidte. Især i det sydlige USA hvor man jo også har hjælp af vejret. Men til forskel for Randers Midtby er der her rigeligt med parkeringspladser ved udkanten af disse shopping centre og desuden har det rigtige butiksmix hvilket vil sige de væsentlige anchors stores der kan drive trafik til området + de mindre specialiserede butikker. Recreation i form af casual dining, bars, coffee shops findes også i området.

Foot traffic kan også leveres via integrerede transport systemer så man ikke er 100% afhængig af privatbilisme men også på dette område er Randers dårligere stillet end alle andre byer i Jylland. Banegård og busstation ligger milevidt fra hinanden og hovedfærdselsårer der blot leder trafik fra en ende af byen til en anden går direkte igennem den centrale by, ligesom man kender det fra Odense, hvorved helhedsperspektivet for midtbyen forsvinder. Cyklismen hindres også af centrale hovedfærdselsårer der gør det besværligt og farligt at bevæge sig på cyklen.

Konklusionen er at offentlige myndigheder som man kender det fra crony capitalism er den primære årsag til hvorfor Randers Midtby hensygner mens Randers Storcenter har en fest hver weekend. Internet salg , dygtig markedsføring , forbruger præferencer er ikke årsagen til at Randers midtby ikke længere er byen der handler. Årsagen skal primært findes et andet sted nemlig i offentlig intervention , subsidier , ulige regler , dårligt gennemført planlægning mv.

Endnu engang må man spørge sig selv om hvorfor den danske offentlige sektor nyder så stor opbakning i befolkningen når den gang på gang leverer absurde outcomes ved at tippe vægten til den ene eller den anden side. Resultater bliver skabt ikke ved dygtighed, flid, gode beslutninger men via indolens , cronyism , skatteindkrævningstænkning , stupiditet mv. Derpå bliver et givet resultat tilskrevet markedet på trods af et marked i forståelsen et frit marked og dermed a level playing field ikke eksisterer. Vindere og tabere bliver skabt på baggrund af hvordan den danske offentlige sektor agerer i forhold til regulering og beskatning (parkeringsafgifter en blandt millioner af skatter).

Og fremtiden ? udviklingen ? trend'en ? Ja det bliver en midtby der kommer til at bestå primært af service virksomheder såsom frisører, neglelakering, restauranter og burgerbarer. Problemet ? Ja problemet er at detailhandlen jo ikke udelukkende består af service på trods af den megen snak om oplevelsesøkonomien. Folk skal stadigvæk have tøj på kroppen, sko at gå i , en telefon i lommen , neglelak , legetøj mv. Disse forretninger understøtter oplevelsesøkonomien ligeså meget som omvendt det er derfor man de steder hvor man har en planlagt detail løsning som et shopping center eller et open air format har man både service og salg af fysiske produkter + underholdning og dining. Hvis man fjerner eller reducerer skarpt en af disse komponenter vil det også influere på de øvrige segmenter. Det gælder derfor om at have en god balance mellem delene for at udgøre en attraktiv shopping destination.

Skriv et svar