Italien er ikke et hvilket som helst landshold i fodboldmæssig sammenhæng. Landet er 4-dobbelte verdensmestre og dermed det næstmest vindende hold efter Brasilien og med samme antal titler som Tyskland. På trods af at landets flag består af grønne, hvide og røde vertikale striper ja så spiller Italien altid i blå. Holdet kaldes derfor også Gli Azzuri "de azur blå". Udebanetrøjen er hvid. Målmandstrøjerne kan være lidt af hvert. Rød, sort, grøn, gul.
Italien har i mange år spillet i Puma og trykket til trøjerne bliver produceret af Milano firmaet Stilscreen.
I tidernes morgen før TV, før flyrejser blev hvermands eje, før at fodbold blev en global sportsgren ja der havde Italien en hvis succes med at hente titler hjem til støvlelandet. Første VM i 1930 i Uruguay blev uden Italiens deltagelse. De eneste europæiske lande der deltog var Frankrig, Belgien, Rumænien og Jugoslavien. Finalen stod dog mellem Uruguay og Argentina. Men både i 1934 og i 1938 hvor VM blev afholdt på europæisk jord løb Italien af med sejren. Siden skulle der komme en enorm lang tørkeperiode, blandt andet med et legendarisk nederlag til Brasilien i VM 1970 finalen i Mexico, men langt om længe kom sejren og det på et tidspunkt hvor forventningerne var meget lave. VM 1982 i Spanien startede ikke godt for Italien og man kom i mellemrunden i en dynamitpulje med Brasilien og Argentina. Men på magisk vis fik Italien kæmpet sig igennem og endte med at finalen over Vesttyskland med mål af Rossi, Tardelli og Altobelli. Breitner scorede for Tyskland så resultatet endte med 3-1 til Italien. En kæmpe triumf for det undertippede hold.
Senere kom der endnu en enorm triumf i 2006 i Tyskland hvor et meget stærkt italiensk kollektiv vandt turneringen med en finalesejr efter straffespark mod Frankrig. Spillere på dette hold inkluderede Buffon, Totti og Del Piero. I de senere år har det knebet lidt med at stille et slagkraftigt hold men mon ikke der kommer endnu en gylden generation på et tidspunkt.
Den italienske liga Serie A har ligeledes ligget lidt underdrejet sammenlignet med den engelske Premier League og den spanske La Liga. Men med investeringer fra udenlandske ejere og nye stadion projekter er det muligt at ligaen bliver genrejst og vil kunne etablere sig som en klar nummer 3 i det europæiske hierarki. Juventus er pt. den suveræne førerklub i Italien og kun hvis pengene begynder at strømme til Inter og/eller AC Milan vil denne situation kunne ændres.
Landsholdspillerne kommer fra en lang række forskellige klubber hvilket også kan være en del af forklaringen på hvorfor det går lidt trægt. Det er lidt lettere at få et slagkraftigt landshold hvis man ser en stamme af spillere fra den samme klub.
Italien har en lang tradition for at udvikle stjernespillere som Rossi, Gentille, Toto Schillaci, Totti, Dino Zoff, Del Piero, Pirlo, Maldini, Baggio etc. Men lige pt. kniber det også lidt med at få spillere gennem systemet der ender på øverste hylde som arvtagere for ovennævnte spillere. Balotelli har været nævnt af mange som en mulig ny topspiller men det er aldrig rigtigt blevet til det helt store. Men på et tidspunkt kommer der nok endnu en italiensk stjernespiller.
I Italien har man altid haft en tradition for at udvikle verdensklasse forsvarsspillere så de største stjerner i øjeblikket er nok Chiellini og Bonucci der begge spiller for Juventus. I AC Milan har man måske næste stjerne på målmandsposten i det unge talent Donnarumma der formentlig bliver aftager for Buffon.
I Italien der er et føderalt land med mange stærke regioner spiller landsholdet ikke fast i en enkelt by men spiller rundt omkring i landet. Der findes således ikke noget nationalstadium som Parken eller Wembley. De største stadions er det olympiske stadion i Rom og Giueseppe Meazza i bydelen San Siro i Milano.